En god ven er gået bort

Vor gode ven, Erling Tiedemann, er gået bort. Vi vil savne ham umådeligt, men fortsætte med at mindes hans styrke, varme og humor.

Erling har imponeret gang på gang med sin viden, sin hensyntagen til andre mennesker, sit afbalancerede væsen, og sit utrættelige engagement i verden omkring ham.

Gennem vores årelange venskab, der havde interreligiøst dialogarbejde som det primære omdrejningspunkt, har vi mødtes, talt, rejst og skrevet sammen indtil for få dage siden.

Vi har nydt godt at hans vise og venlige selskab lige til det sidste. Det er med stor sorg men også stor respekt, at vi siger farvel.

Det har været en ære at kende dig, Erling.